LogoSend mail
Logo
Send mail

Sporten

Hoopers

Hoopers er i gang med at blive det "nye sort" herhjemme i Danmark.

Hoopers stammer fra USA, hvor den har eksisteret i rigtig mange år og i efteråret 2019 blev de første kurser afholdt i Danmark.

Fra januar til juni 2020 blev der afholdt rigtig mange introkurser rundt i det danske land og nu er der på ganske kort tid startet hold op overalt i Danmark.

En Hoopers-bane består af: Hoops, kort tunnel, tønde, hegn. Sporten ”Hoopers” er udarbejdet med henblik på at være skånsom overfor hundens krop og opbygget på en måde så alle kan være med, store som små, unge som gamle – Hunde såvel som fører.

Hoopers er en fjerndirigeringssport. Hvor hundefører står i en form for felt, og styre hunden derfra.

I Hoopers er der lagt vægt på at en bane altid skal opbygges af bløde linjer. Ingen ”hoops” skal tages fra bagsiden (som man kender fra agility), hunden skal altid tage dem fra den side den kommer. Desuden skal næste forhindring ligge så hunden kan se den uden at skulle dreje hoved/krop. Umiddelbart er der ingen skarpe drej efter en forhindring. Hunden skal altid fortsætte dens linje, dog ikke altid ligefrem det kan også være bløde sving til hhv. højre og venstre. Det eneste sted hvor der kan foregå et reelt retningsskift er efter forhindringen ”tønden”.

Denne opbygning af bane, kombineret med ingen forhindringer hunden skal op over, gør at alle hunde kan være med.

Klasserne i DK hedder i skrivende stund: Begynder, Øvede, Ekspert, Champion.

Jo højre op i klasserne man kommer, jo større afstand kommer der mellem forhindringerne samt fra feltet og ud til fjerneste forhindringer.

Pr. 1. januar 2025, kommer der opdateret regler for sporten. Det betyder bla. at små og store hunde fremover kommer til at kunne løbe på samme afstande.

Tjek https://hoopersdanmark.dk/ ud for at læse mere om de forskellige forhindringer, samt at finde en oversigt over hvor man kan træne.

Denne oversigt opdateres når der er nye til listen.

Hoopersquist@gmail.com